Sagsarkitekter: Peter Bering og Tine Teglbjærg

Næstved Sct. Peders Kirkes korparti er en af højgotikkens bedste danske bygninger. Det stod færdigbygget i 1375, hvorefter skibet blev opført i samme storslåede højde. Denne gamle Kirke fik i 2015-16 et helt nyt stort orgel i vestenden.

Vores formgivning af orglets facade udspringer af kirkerummet og instrumentet. I tilfældet Sct. Peders Kirke er der altså tale om et stort gotisk kirkerum med hvidkalkede vægge og hvælv, spredt fordelte kalkmalerier, en prædikestol i bruskbarok, og adskillige epitafier, der overgår hinanden i dekorative udskæringer og kraftig farveholdning.

Det stod fra starten klart, at det nye orgel skulle være en vægtig, kulørt medspiller i rummet. Selve orglet er klangligt opbygget som et romantisk Ladegast-orgel, men i en nutidig fortolkning/videredigtning. Orgelfacaden, balustraden og søjlerne er vores nutidige bud på en arkitektur, der er inspireret af gotikken uden at være stiv nygotik i 1800-talsforstand.

Udsmykningen er kraftigst på pulpiturets balustrade som et bredt vandret bånd, der visuelt bærer orglets (gotisk) himmelstræbende piber. Balustradens mønster er inspireret af ribberne i de imponerende gotiske hvælvinger i Sct. Annenkirche i Annaberg, hvor det Ladegast-orgel, som inspirerede organist og orgelbygger står. Vores mønster har, så at sige, løsrevet sig fra dette forlæg, og fået sin egen mening i Næstved, hvor det fremstår som enkle og mere subtile symboler. Hjerterne er eksempel på førstnævnte, insekt- og naturreferencer på det sidste.

Orgler er de mest lydmæssigt imponerende instrumenter, nutidens ører kan udsættes for. At sætte en simpel kasse uden om et orgel er for os fuldstændig ubegribeligt. Vi mener, at der både skal være noget for øret og øjet og valgte derfor, at lade den gotiske kirkes himmelstræbende arkitektur gå igen i orgelhusets tårne. Eule Orgelbau har naturligvis bestemt alt om den tekniske og klanglige opbygning og fra starten været gode medspillere med hensyn til den arkitektoniske form af orgelhuset. I farvesætningen er gult og rødt fremherskende; ligesom de er det på kalkmalerierne, som baserer sig på forskellige grader af brænding af okker. De varme farver passer godt til kirkerummet, de giver ro og tryghed. De grønne og den blå kulør er med for at give kontrast.

Der vil fortsat være meninger om pulpitur og orgel, som bliver kommenteret. Det er vores håb, at koloritten og arkitekturen vil blive set som medspiller i forhold til både kirken og musikken, som er det, orglet drejer sig om.

Dato: 3. februar 2017