Projekbeskrivelse

Tjæreby Kirke

Sagsarkitekt: Peter Bering

Tjæreby Kirke består af romansk skib og kor med senmiddelalderlige tilbygninger: vesttårn, kapel på skibets nordside, våbenhus på dets sydside og sakristi på korets nordside.

Kirken er gulkalket udvendigt, og stod indtil 2020 hvidkalket indvendigt.

I en beskrivelse fra 1913 læser man at indvendigt var vægge, piller, korbue og tårnbue kalket rødlige og hvælvene hvidtede. På afskallinger kunne man i år se, at der var både en rosa og senere en gul kalk på væggene. En af dem hører til en hovedistandsættelse i 1844.

Det inspirerede arkitekt og menighedsråd til at genindføre farvet kalk på hvælvkapperne. Efter afsætning af farveprøver faldt valget på den smukke himmelblå.