Sagsarkitekt: Tine Teglbjærg

Magleby Kirke på det allerøstligste Møn er en middelalderlig landsbykirke med et meget markant og særpræget tårn, hvis form skyldes en tilmuring af mellemrummet mellem to tvillingetårne.  Kirken består herudover af et sengotisk østparti, samt to gotiske udbygninger: sakristi mod nord og våbenhus mod syd. Åbningen mellem våbenhus og kirkeskib er tilmuret, og adgang til kirken sker gennem tårnrummet.

Kirken stod før istandsættelsen i 2015 med helt hvidkalkede hvælv og vægge. Under murerens afrensning dukkede pludselig flere fragmenter af kalkmalerier frem. Menighedsrådet bestemte sig hurtigt for at de gerne ville have fremdraget alle malerierne, og det lykkedes, så kalkmalerierne var færdigrestaurerede i foråret 2019. Arbejdet blev udført at konservatorer fra Nordisk Konservering.

De nyfundne kalkmalerier er meget forskellige. Bedst bevaret er kalkmalerierne fra 1400-tallets begyndelse på skibets nordvæg, og de såkaldte murermesterdekorationer på skibets hvælv og ribber fra slutningen af samme århundrede. Førstnævnte kalkmaleri er udført inden kirkens overhvælving i
midten af 1400-tallet, og forestiller en figurgruppe på tre mænd, som muligvis er en gengivelse af de hellige tre konger.

Dekorationen i skibets hvælv er relativt simple sorte og røde ornamenter, som sandsynligvis er udført af mureren lige efter hvælvenes færdiggørelse. Den nærliggende Borre Kirke har været udsmykket med lignende ornamenter, som desværre nu er forsvundne. Stege Kirke har også murermesterdekorationer, dog noget mere forfinede og detaljerede.

Ved istandsættelsen i 2015 fik stoleværk, knæfald, alterskranke, prædikestol og orgel ny farvesætning.
Kirkerummets spartanske møblering kontrasteres af den imponerende altertavle, et høj-renæssancearbejde skåret i egetræ af Abel Schrøder den Ældre, Næstved. Altertavlen fik en kærlig hånd af både snedker- og  farvekonservator, og kirken fik et nyt snedkerfremstillet alterbord, og et smukt nyt altergulv af egetræ.

Øverst i tårnet var også udfordringer. Klokkestolen i det søndre tårn var svag og dens bevægelser havde forårsaget mange revner i murværket. De mange afstivninger, der i tidens løb var kommet til, blev fjernet, og dårligt tømmer udskiftet.